top of page

FOREDRAG MED KUNSTFOTOGRAF

PER VALENTIN

"KAN MAN KØBE ET BILLEDSPROG?"
 

Screenshot 2022-03-08 at 15.32.55.png
Screenshot 2022-03-08 at 15.32.41.png
Who Are We
Screenshot 2022-03-08 at 15.32.41.png

"From visual thinking to visual language" 

- Per Valentin

OM FOREDRAGET

Et foredrag om det at kreere billeder fra bunden og hvordan man finder sine signatur-billeder. Per Valentin tager jer igennem hans måde ”at se” og designe billeder på. Lige fra de første ideer og skitser til de færdige kreationer. Nogle af emnerne er bl.a. farveperspektiv, brugen af forsvindingspunkter, masser af inspiration om billedbehandling og om det at tænke billeder fra "starten" via bundne visuelle opgaver. Foredraget tager ca. 2 1/2 time og indeholder masser af eksempler og inspiration til at komme videre med sit fotografi.

"
Det var en kæmpe øjenåbner!
Vildt interessant, at se dine små animationer, der på fremragende vis illustrerede, hvordan du arbejder frem fra en skitse til at opbygge billedet med forskellige fotoelementer og til slut "maler" færdigt med lyspensler.
 
CITAT: CARSTEN REENBERG, Lektor i billejournalistik og TV2 Fotograf
4 gange præmieret i Årets Pressefoto. Både vinder af Årets Pressefoto, Årets Pressefotograf
og Årets TV-fotograf

"

Vi har tidligere fået en smagsprøve på Pers billeder, da han fortalte om Dansk Selskab for Fotografi, så forventningerne til aftenen var store, her hvor vi skulle koncentrere os om, hvordan man laver gode billeder.
Og vores forventninger blev absolut indfriet – der var tale om et meget omfattende og inspirerende indlæg, som blev leveret med stor energi.
Det hurtige svar på titlen på aftenen er: Det kan man ikke ! – det må man selv skabe !
Men inden vi nåede frem til den konklusion, fik vi en meget grundig gennemgang af optagelse, komposition og redigering.
 Som Per siger:
“Fotografi er indtryk/motiv, der ved hjælp af handlinger og teknologi bliver til et billede”
Per viste en række forløb af billedredigeringer, hvor vi fik vist de enkelte trin i Photoshop – meget illustrativt og lærerigt. Han arbejder meget med lyset og kontrasterne både farvekontraster og s/h kontraster i billederne. 


 

Derefter så vi en række billeder fra forskellige af Pers projekter, bl.a Faces of Peru, Cuba billeder.
Og et par eksempler fra Pers arbejde som Art Director på at skabe billedserier, der illustrerer en virksomheds dna.
Til slut viste Per en hurtigredigering af nogle af medlemmerns billeder, som han havde fået tilsendt på forhånd.
Meget lærerigt og spændende at se, hvordan de helt tydeligt blev til Per Valentin billeder.

 

Altsammen meget overbevisende og inspirerende.


Tak til Per for en meget spændende og udfordrende aften.

Citat: Kronborg Fotoklub

 

"

Per er en meget levende og engageret foredragsholder, og efter foredraget var stemningen præget af den energi, der kommer, når man får en a-ha oplevelse. Der er rigtig meget inspiration at hente i Pers foredrag både til det helt praktiske redigeringsarbejde i photoshop, og til den kunstneriske proces det er at lave et billede. Hermed er det også sagt, at Pers tilgang ikke er billedet som dokumentarisme, men foto som en kreativ proces, hvor man skaber et billede. Per får indledningsvist redegjort fint for sit ”teoretiske” grundlag for sit stå sted, og også her er der noget at hente til de diskussioner, som mange sikkert kender om foto, kunst og billeder.

 

Citat: Fotoklubben ISO8000 

"

Jeg synes Per Valentins foredrag på alle måder var helt suverænt. Det var tydeligvis en mand, der præsenterer sit livsværk – han har arbejdet i 40 år med billeder som kunstmaler, reklamemand, fotograf og Photoshop-ekspert. Og det var fyldt med en masse indsigt om farver, hvordan øjnene bevæger sig gennem et billede, hvordan man sammensætter collager af fire-fem optagelser til et sammenhængende billede osv.

Jeg synes især, det var disse collager, der viste hans storhed. Da han gennemgik opbygningen af disse, kunne man yderst til højre på skærmen se, at hver collage bestod af 50-70 lag i Photoshop – godt nok sagde han “keep it simple”, men hvad gjorde han selv? Tja … alt er relativt (i forhold til alt det Photoshop kan, har han fundet sine favoritter, fordi han har fundet sin stil; for ham ligger "det simple" nok i, at han bruger de effekter, han har brug for, men heller ikke mere!) At få et helt ensartede farveudtryk på en på collage sammensat af helt forskellige billeder er faktisk ikke “simple”.

Citat: Henrik, FotoKlubben Østjylland

"

En lærerig og inspirationsrig aften i Vejen

Fotoklub med Per Valentin.

 

Den internationalt anerkendte og prisbelønnede fotokunstner Per Valentin var inviteret til at holde foredrag om sit fotoliv.

 

Han fortalte om hvordan han startede sin fotokarriere og hvordan det havde udviklet sig gennem årene og særligt efter digitalkameraerne blev udviklet.

 

Han har rejst meget rundt i verden for at fotografere. Blandt andet på Cuba og i Peru, hvor han kom tæt på almindelige menneskers liv og det var imponerende så intense portrætter han udviklede.

 

Han går ikke bare ud og tager et billede, men han opbygger en ide til et billede, tegner ofte en skitse. Så finder han de motiver, hvor han kan se at der er detaljer, som han kan bruge i sit billede. Efterhånden får han opbygget et lille bibliotek med ting som han ønsker at bruge.

 

Derefter kommer turen til Photoshop og han opbygger så hovedmotiv, lægger en passende baggrund ind og evt. andre detaljer som han ønsker at bruge til at skabe sit budskab og han fortalte hvordan han arbejdede i mange lag med sine billeder. Nogle gange omkring 150 lag.

 

Der arbejdes med farver, lys og mørke, nogle gange i rent sort/hvidt. Han mestrer at behandle lyset, så han kan skabe sarte billeder eller dramatiske alt efter hvad budskabet skal være.

 

Og han viste hvordan han udnyttede programmet Photoshop til at skabe billederne fuldstændig, som han ønskede. Det var så spændende og man gik hjem med en utrolig mængde ideer til hvordan man fremover vil kunne gøre sine egne billeder mere spændende.

 

Så det var en utrolig spændende og lærerig aften.

Stor TAK til Per Valentin.

Citat: Ole Hynkemejer Nielsen - Vejen Fotoklub

"

Workshop med Per Valentin, fotoklubben ISO8000

 

Vi havde besøg af Per Valentin, der afholdt workshoppen ”Maling med digitalt lys”. Per viste os, at man ud fra nogle få enkle principper og nogle simple teknikker i Photoshop (kan også anvende i andre billedbehandlingsprogrammer), kan forvandle enkle sort/hvid billeder til imponerende fotokunst. Valentins tilgang er befriende ukonventionel – ingen regler, lad blot det visuelle indtryk lede. Mere kompliceret behøver det ikke at være. For Valentin ligger hovedvægten i den billedskabende proces i billedbehandlingen. Det er her den kreative proces udfolder sig. Per Valentin er en god underviser, der tålmodigt tager sig tid til at forklare tingene, og der er god tid til praktiske øvelser. Vi kan varmt anbefale Per Valentins workshop som både er inspirerende og lærerig.

Five-stars.png
Five-stars.png
Five-stars.png
Five-stars.png
Five-stars.png
Five-stars.png
Five-stars.png

OM PER VALENTIN

Per Valentin begyndte at lave billeder som 12-årig, da han arvede sin bedstefars gamle analoge kamera. Han har arbejdet med næsten alle fototeknikker og er særligt interesseret i digital fotografering. Han nyder især at udforske koncepter og komme tæt på mennesker og skildre dem i forskellige miljøer. Per Valentins fotounivers er mangfoldigt, og selvom han kan lide at fortolke temaer, producerer han også selvstændige værker, som bærer et budskab. Hans arbejde har været vist på adskillige udstillinger og er desuden blevet publiceret i adskillige internationale magasiner.

Udover dette har han mere end 130.000 følgere på sin Facebook-side.

Udfyld nedenstående og bliv kontaktet om ledige datoer og pris

Tak - Du får svar indenfor de nærneste dage

bottom of page